Symptomer på tandlidelser
Symptomer fra hesten, der ofte er relateret til tandsygdomme, tandslids- eller tandstillingsproblemer kan være:
- Besvær med at tygge foderet
- Tygger på stråfoderet, men spytter det ud igen
- Savler under foderoptagelse
- Mange ufordøjede kerner i gødningen
- Afmagring på trods af korrekt fodring
- Problemer med tilbagevendende kolik
- Uvillighed ved anlæggelse af trense/bid
- Hovedrysten under ridning
- Arbejder dårligt på én eller begge volter
- Slår fra ved kontakt med biddet
- Hævelser eller opbrud i over- eller underkæben
- Ensidigt ildelugtende næseflåd
Ved et eller flere af ovenstående symptomer bør du lade din hest undersøge for problemer med tænder eller mundhule.